|  |
Nyheder af interesse for LavEByg netværket publiseres løbende. De opsamles løbende i nyhedsmails/-breve, som udsendes direkte til netværkets medlemmer min. fire gange årligt. Se nyhedsbreve.
LavEByg-netværket har pr. 1. marts 2010 fremsendt ansøgning om forlængelse af netværkets bevilling til Programmet for Innovationsnetværk under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Råd for Teknologi og Innovation (RTI). Der søges om et støttebeløb på 10 mio. kr. til videreførelse af netværket i 4 år mere.
LavEByg deltog d. 24-25/11 i ECTP’s årlige konference 2009 i Bruxelles. ECTP er European Construction Technology Platform. Konferencens tema var: “Innovation in Construction: Taking the lead in greening the future”. Konference havde altså fokus på fremtidens energieffektive og bæredygtige byggeri og dermed ECTP’s nyetablerede Energy Efficient Buildings European Initiative (E2B EI).
Lind & Risør har som det første store typehusfirma opført et passivhus, som ligner et helt almindeligt parcelhus. Huset adskiller sig fra andre mere eksperimenterende byggerier, ved at tilpasse sig de krav der normalt stilles til et nybygget parcelhus. Derfor vil huset kunne opføres indenfor langt de fleste lokalplaner i moderne villaudstykninger.
EUDP har 400 mio. kr. i støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter i 2010
Offentlige og private bygherrer bør indtænke de totale omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse af et byggeri allerede i planlægningsfasen.
Dansk Byggeri har netop fremlagt et klima- og energipolitisk program, som udpeger de vigtigste områder at tage fat på, og som giver bud på, hvordan de store udfordringer skal tackles.
Nye regler er på vej vedr. energibestemmelserne i bygningsreglementet, energimærkningsordningen og EU's bygningsdirektiv.
En samling af facadevinduer af interesse for blandt andet forskere, studerende og håndværkere kan nu findes på internettet. VKR Holding har opbygget en database med 145 vinduer samt litteraturoversigt mv.
Vinderen er udråbt i BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. De 60 BOLIG+ boliger af høj arkitektonisk kvalitet skal opføres i Aalborg.
Barack Obama, Connie Hedegaard og et hav af eksperter sætter i øjeblikket klimaforandringer og energiforbrug på den globale dagsorden. Men hvad kan den enkelte husejer gøre? Det giver Ejendomsselskabet Realea A/S konkrete eksempler på i projektet Energiparcel
130 peroner deltog den 27. August 2009 i Renovering2010s, Indenrigs- og Socialministeriets og Elsparefondens temadag om energibesparelser i og energirenovering af eksisterende bygninger.
I et nyt forskningsmagasin fra Korrdinations- og Initiativgruppen for viden i byggeriet, kan man læse om, hvordan vi kan få et mere miljøvenligt byggeri, et mere effektivt erhverv, bedre indeklima og en forbedret brugeroplevelse til gavn til os alle.
I Danmark har vi tradition for at isolere huset indefra, men man kan også isolere udefra. Det gjorde familien Weber Jensen i Holte, da de alligevel skulle renovere facaden. Resultatet blev et varmere hus - og mere end en halvering af naturgasforbruget.
Et forsøgsprojekt i Hjørring skal gøre op med fordomme om, at det er dyrt og besværligt at energirenovere og nyindrette gamle, energitunge huse. Målsætningen er at nedsætte varmeforbruget til passivhusstandard. Foreløbigt er et typehus fra 1966 i Hjørring blevet lavenergirenoveret, og erfaringerne fra forsøgsprojektet viser allerede klart, at det i forhold til en traditionel energirenovering hverken er meget dyrere eller meget mere besværligt.
Videncenter for energibesparelser i bygninger er nu klar med de første anbefalinger til energispareniveau for en række bygningsarbejder.
De danske husejere kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at efterisolere, forbedre vinduer mv. Boligportalen Energisparebolig.dk, der gik i luften d. 12. august 2009, skal sætte gang i energirenoveringerne.
Med det nye gratis værktøj Energikoncept.dk får du nemt overblik over, hvordan du renoverer en etageejendom mest energirigtigt. Indtast stamdata på bygningen og prøv dig frem i den nyudviklede renoveringssimulator. Undervejs får du overslagsberegninger på energiforbruget og gode råd til, hvordan du renoverer mest energirigtigt.
Marketing guide om forretningsmuligheder i bæredygtigt boligbyggeri er en god hjælp for professionelle i byggeerhvervet som ønsker at etablere en tidlig og stærk position på et vækstmarked for Sustainable Housing, og måske især mht renovering.
Danskbyggeskik.dk samler historisk materiale om dansk byggeskik for etageejendomme i Danmark i perioden 1850-1970.
Siten indeholder inspiration og viden til alle beslutningstagere, der beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri.
Nu er det blvevet nemmere for virksomheder at finde vej til offentlige innovations-tilbud. En ny vejviser giver et overblik over viften af tilbud og puljer, som det offentlige stiller til rådighed for virksomheder, der ønsker at styrke deres innovation og forny sig.
Danmark skal ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) satse på mere vidensopsamling og flere forsøgsprojekter. Ny rapport "Fremtidens byggeerhverv i et globaliseringsperspektiv" fastslår, at dansk byggeri i langt højere grad burde satse på energirigtigt og bæredygtigt byggeri.
Energiforbruget til varmt brugsvand udgør op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i boliger. Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Rapporten opstiller en række anbefalinger til, hvordan man kan opnå mere energieffektive og miljørigtige løsninger på produktion og fordeling af det varme vand.
Danmark skal være et globalt centrum for udvikling og salg af energi- og klimateknologier. Det er visionen for DI Energibranchen, branchefællesskabet for danske energivirksomheder. DI Energibranchen har udformet strategien "Nyt klima for vækst" samt leveret indspil på basis af denne strategi til regeringens erhvervsklimastrategi.
En ny guide giver for første gang en samlet oversigt over de tilbud og puljer, som staten og regionerne stiller til rådighed for virksomheder, som ønsker at styrke deres innovation.
Fire danske storspillere inden for energiløsninger og energibesparelser på bygningsområdet, nemlig Dong Energy, Rockwool, Danfoss og Pro Tec-vinduer, lancerer nu en komplet pakkeløsning til energirenovering af boliger.
Regeringen har fremlagt en ambitiøs strategi med 22 konkrete tiltag til at nedbringe energiforbruget i såvel nybyggeri som i eksisterende bygninger.
Energistyrelsen bevilger 9 mio. kr. til ni projekter, der skal sikre øgede energibesparelser i vores bygninger. Der er tale om første runde af den pulje til informations- og kampagnevirksomhed til fremme af energibesparelser i bygninger, som blev aftalt i energiaftalen fra 21. februar 2008.
Staten skal afsætte midler til at fremme innovation, og energiforbruget i de eksisterende bygninger skal reduceres markant. Det er hovedbudskaberne i anbefalinger fra ledende aktører i bygge- og energibranchen til regeringen. Samtidig præsenterer partnerskabet en række initiativer, som medlemmerne selv vil gennemføre for at skabe et visionært og grønt dansk byggeri.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har d. 17. marts 2009 indgået aftale om en vækstpulje på 1,5 milliard kroner til bygningsrenovering til brug i 2009. Især stimuleres der til energirenovering, da dette også udløser tilskud til materialer. Der ydes tilskud til arbejdsløn, idet dette vurderes at have den største beskæftigelsesfremmende effekt. Tilskuddet udgør 40 procent af arbejdslønnen incl. moms, dog højst 15.000 kr. Energibesparende renoveringstiltag vedr. vinduer og ruder, ventilation, fjernvarmeunits, jordvarmepumpe og solfangere og solceller kan derudover opnå et særligt materialetilskud på 20 procent af materialeprisen, dog maksimalt 10.000 kr. Der vil hurtigt blive fremsat et lovforslag, som vil blive hastebehandlet i folketinget, så tilskud vil kunne gives kort tid efter påske.
Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) har pr. ansøgningsfristen 25/2-2009 modtaget 97 ansøgninger og særligt indenfor områderne effektiv energianvendelse og biomasse. Projektsamarbejder i LavEByg regi har ansøgninger inde, herunder om lavenergi renoveringsløsninger til ældre etageboliger med/uden bevaringsværdige facader. Ny mulighed for ansøgninger til september.
ActiveHousing.net præsenterer det fælles europæiske Active Housing initiativ, som er et svar på udfordringerne på bygningsområdet mht. energiforsyning, energieffektivitet og bygningers sundhed. Energi design og indeklima ses under ét.
En markedsplads for realisering af energibesparelser og en energisparefond vedr. marked og adfærd er vejen til at sætte skub i energibesparelserne. Det foreslår syv medlemmer af klima- og energiministerens koordinationsudvalg for energibesparelser i et forslag til ny organisering af energispareindsatsen
Med støtte fra Energistyrelsens energiforskningsprogram er der foretaget en opdatering af DTU Byg's eksisterende videnssystem for vinduer, som blev udarbejdet i forbindelse med energistyrelsens tidligere "Projekt vindue". Det nye system indeholder en omfattende viden om vinduer, der frit kan anvendes til fremme af og videreudvikling af energirigtige vinduesløsninger i Danmark.
Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ Installatørernes Organisation kom på et møde om energieffektivt byggeri på Christiansborg d. 5/2-2009 med en række fælles bud på, hvad der kræves for at få den danske energispareindsats i gang. Blandt de de deltagende politikere var der enighed om, at det offentlige burde gå forrest i bestræbelserne.
I Tyskland er der betydelig politisk opbakning til at gøre noget ved det høje energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse. Staten har søsat et program til 189 mia. kr. til energirenovering af landets bygninger. Man støtter bl.a. med billige, statsgaranterede lån. Målsætningen er årligt at få energirenoveret 5% af bygningsmassen fra før 1978
Mckinsey har for den tyske industri parablyorganisation BDI gennemført et studie af drivhusgas besparelses potentialet i Tyskland. Rapporten viser bl.a. at energirenovering af bygninger til nybyg niveau er særdeles attraktivt.
Evalueringen af samtlige danske energispareaktiviteter er udført med baggrund i den energipolitiske aftaler af 10. juni 2005 og 21. februar 2008. Formålet har været, med udgangspunkt i erfaringerne med de nuværende energispareaktiviteter, at medvirke til at styrke og udvikle den danske energispareindsats. Der er tidligere gennemført flere evalueringer af enkelte energispareaktiviteter, men den netop færdiggjorte evaluering den første evaluering af samtlige energispareaktiviteter. Læs den her.
Danmark har muligheden for at skabe en ny, grøn revolution, hvis der er politsik vilje til at satse langt mere på energiforskningen fremover. Det mener DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen og Dansk Energi i et fælles energipolitisk udspil. Man anbefaler at øge de offentlige energiforskningsmidler fra 1 mia. kr. i 2010 til 4 mia. kr. i 2020. Læs udspillet her.
Middelfart kommune er i gang med at renovere 100 af kommunens bygninger og regner med at spare mellem 3 og 4 mio. kr. om året på kommunens energiforbrug, svarende til en tilbagebetalingstid på investeringen på ca. 10 år.
En ny rapport fastslår, at den opvarmningsrelaterede CO2-udledning kan fjernes helt fra 2030 ved varmebesparelser i bygningsmassen, øget brug af fjernvarme samt individuel opvarmning med varmepumper, solvarme mv. Dette giver udfordringer for elforsyningen og muligheder for byggeriet..
Seneste nyt om nationale og EU støtteprogrammer, ansøgningsindkaldelser, frister mv. EUDP indkalder 1. runde ansøgninger i 2009 med frist allerede 25/2-09
"Risø Energy Report 7": Serien behandler energispørgsmål på globalt, regionalt og nationalt plan. De enkelte kapitler er skrevet af forskere på Risø i samarbejde med førende danske og internationale eksperter. Rapporterne er baseret på internationalt anerkendt videnskabeligt materiale og er fuldt udbygget med referencer, lige som hver enkelt rapport er gennemgået kritisk af et uafhængigt internationalt ekspertpanel.
EU vil styrke energispareindsatsen. Det fremgår af Europa Kommissionens 2. strategiske redegørelse, der bl.a. indeholder en handlingsplan for, hvordan der sikres en høj energisikkerhed og energisolidaritet i EU, herunder ved højere energieffektivitet og mere vedvarende energi.
I et norsk projekt er der udviklet en række korte filmklip om lavenergibyggeri generelt, samt om nye lavenergibygninger og lavenergirenovering. Mange af filmklippene tager udgangspunkt i konkrete lavenergibyggerier i Norge, Sverige og Tyskland - se: http://www.lavenergiboliger.tv/
Bolius har udførligt beskrevet en række eksempler på især energirenovering, som er frit tilgængelige på deres hjemmeside. Dette er ikke kun til inspiration for boligejerne, men også byggebranchen generelt.
E2B JTI ser ud til at blive en Europæisk forskning dynamo indenfor energirigtigt nybyggeri og renovering. EU afsætter 1 mia euro til initiativet i perioden 2010-2020. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner kan få stor glæde af initiativet.
LavEByg's kerneaktører og en række medlemsvirksomheder har opnået støtte til Strategisk forskningscenter for CO2 neutralt byggeri. Centeret skal skabe basis for en langsigtet bæredygtig udvikling i byggesektoren.
|