VE-net
LavEByg samarbejder med Innovationsnetværket for Vedvarende Energi (VE-net), der som LavEByg er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. VE-Net drives af Teknologisk Institut i fællesskab med Energi Industrien i Dansk Industri.
www.ve-net.eu
Energinetværkernes netværk
Dette netværk tog VE-net initiativ til at oprette medio 2008. Det årlige netværksmøde for innovationsnetværk i Danmark, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen arrangerer, hvor alle innovationsnetværk samles for information, opfylder ikke behovet for faglig sparring mellem netværk, der har fokus på energi. Der kan opnås synergi ved et tættere samarbejde netværkerne imellem indenfor f.eks. konvertering, transport, bygninger og intelligent energi. Dette kan bl.a. gøres ved på sigt at have en fælles database over medlemmer/deltagere hvor kompetencerne kan søges på tværs af netværkerne. Gruppen mødes ca. 3 gange årligt, hvor mulighederne for projekter på tværs af netværkerne drøftes. Der stiles mod ét årligt fælles arrangement, første gang i foråret 2010, som opfølgning på COP 15. De 5 netværk, der indtil videre udgør netværket, er: VE-Net, LavEByg, CBMI (Center for Bioenergi), HIRC (Center for Brint) og NIK-VE (Center for Vedvarende Energi).
Industrinetværk/Center for Ny-industrialisering
LavEByg samarbejder med Industrinetværket; et netværk af ca. 300 virksomheder, som har til formål at udvikle den danske byggebranche gennem industrialisering af systemleverancer og processer med henblik på at skabe bedre, billigere og mere konkurrencedygtigt byggeri. LavEByg samarbejder om dannelse af virksomhedsgrupper vedr. projekter om integration af lavenergiløsninger i industrialiseret byggeri. LavEByg er med i en "fokusgruppe" i projektet Sunshine House, der er et udviklingsprojekt, der omfatter opførelse af 12 præfabrikerede rækkehusebaseret på passivhus principperne.
www.industrinetvaerk.dk
www.sunshinehouse.dk
Realea - Energi Parcel
Realea har konstateret, at der mangler viden om og eksempler på gode integrerede energirenoveringer, som henvender sig til den almindelige boligejer. Realea gennemfører derfor et demonstrationsprojekt med henblik på at skabe fire eksempelrenoveringer. De skal have særlig fokus på energien for dermed at skabe et væsentligt forbedret grundlag for at fremtidssikre renoveringer af parcelhuse. Projektet omfatter et prototypehus, hvor der gennemføres en meget gennemgribende energirenovering, som skal undersøge, hvor langt man kan komme med et 70’er parcelhus, samt 3 eksempelhuse rettet mod forskellige målgrupper under hensyn til en almindelig familie-økonomi og økonomisk bæredygtighed. LavEByg er tilknyttet projektet.
Erhvervenes Hus Aabenraa, Udviklingspark Aabenraa
LavEByg indgår i en udviklingsgruppe vedr. oprettelsen af et lokalt Designcenter for lavenergibyggeri
Smartbygg
Der er etabelere et formelt samarbejde med Smartbygg-forskningsprogrammet i Norge, der har som målsætning "at udvikle ny viden, integrerede løsninger og teknologi som gør det muligt at dække det bygningsrelaterede energibehov med betydelig lavere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger end i dag". Læs mere på projektets hjemmeside anført nedenfor. LavEByg’s kerneaktører har adgang til projektets interne ”eRoom”.
www.ntnu.no/em/fokus/smartbygg
Lund Universitet
LavEByg har tæt kontakt til forskere/forskningen indenfor lavenergi- og passivhus teknik på Lund Universitet i Sverige.
http://www.ebd.lth.se/
Bæredygtigt byggeri i Øresundsregionen
LavEByg er tilnyttet det dansk-svenske projekt "Bæredygtigt byggeri i Øresundsregionen", der skal medvirke til, at Øresundsregionen bliver ledende indenfor bæredygtigt byggeri. Projektet er et kommunalt initiativ og samarbejde mellem København, Lund og Malmø kommuner og Øresund Environment Academy. Projektet støttes af EU's regionale udviklingsmidler.
www.baeredygtigtbyggeri.eu
Andre samarbejder
LavEByg deltager i forskningsprojekter i IEA- og EU-regi mv, og der er tæt kontakt til det internationale energi agentur (IEA), som er medlem af netværket.
http://www.iea.org/Textbase/techno/index.asp